Sjællands Stiftsbibliotek

I Tillægskataloget for Sjællands Stiftsbibliotek (XXXX) skrev stiftsbibliotekaren

Lidt Bibliotekshistorie.

Naar man fra Fondens Bro gaar øst om Roskilde Domkirke, opdager man let til højre gennem Absalonsbuen en smuk lille Bygning med kønne takkede Gavle. Den fortjener i høj Grad at bemærkes baade paa Grund af dens ejendommelige Arkitektur og paa Grund af de mange Skatte, som den huser indenfor sine stærke Mure. Det er Sjællands Stiftsbibliotek, som rummer en af de største og bedste Bogsamlinger af sin Art her i Landet.

I.
Om Grundlæggelsen af denne Bogsamling foreligger der fremfor alt to meget interessante historiske Efterretninger fra selve Samtiden.



Den første hidrører fra Fru Lucie Elise Fich, den daværende Domprovst Jens Michael Hertz’ eneste Datter. Hun fortæller i sin Familiekrønike, at den gamle Doktor i Teologi og Professor i Filosofi, Rektor Tauber i Roskilde 1808 eller maaske 1809 solgte sit for en privat Mand ualmindelig store Bibliotek til Grundlag for et sjællandsk Stiftsbibliotek.

Denne Bogstamme omfattede 8000 Bind, og saa snart det var afgjort, at Stiftsbiblioteket skulde oprettes, sendte alle de offentlige Biblioteker i København Gaver til det, især af deres Doubletter, saaledes at der straks blev 12000 Bind at begynde med.
De blev med stor Flid ordnet og opstillet af Domprovst Hertz oppe paa Riddersalen oven over Christiern den Førstes Kapel, hvor man næsten samtidig paa Grund af det gamle Konventhus’ Forfald var begyndt at afholde de aarlige Landemoder. Ved et stort smukt Gitter tværs over Riddersalen blev denne da delt i to Rum. I det bageste blev Bøgerne anbragt. *).



Den anden skyldes Provst Daniel P.Smith, som netop dengang var Adjunkt og kort
efter blev Overlærer ved Roskilde Kathedralskole.
Han nævner ganske vist kun direkte i sine Erindringer, at det var den bogelskende Kirkehistoriker og Arkæolog, Biskop Fr. Münter, der foranledigede, at Rektor’ Tauber, som var i stor Pengetrang, fik sit Bibliotek overdraget til Domkirken for 5000 Rdlr. Men han forudsætter rigtignok ogsaa, at disse Bøger i den umiddelbart følgende Tid fik deres Plads oppe i Riddersalen, thi lidt efter siger han udtrykkelig i sin Skildring af det berømte Landemode i Aaret 1811, at mens Grundtvig oplæste sin Bog om ”Roskilde Riim” under den forsamlede Gejstligheds stadig tiltagende Søvnighed, da gik Biskop Münter utaalmodigt omkring og bladede i Bibliotekets Bøger, og først da Grundtvig paa sin poetiske Vandring kom til "Kirkesvalen, hvor han saa Lys, tog Mod til sig og traadte ind og til sin Forundring seer Bisper og Ridderkors paa Præstekjoler og alle Bispers Portraiter paa Væggen”, og saa raabte overlydt:

"Sidder vel, I Bisper alle! fra Palladius til Balle” og
- derefter tiltalte Biskoppen som ”gam1e
Baltzers’ Søn”, tabte denne Bogen af sin Haand,alle Provsterne vaagnec, og dersom Provst Hammond havde haft Haar, havde de rejst sig af Skræk over hans stirrende øjne

**

De i disse tvende Beretninger indeholdte Oplysninger om Stiftsbibliotekets Oprettelse og Anbringelse faar deres officielle Bekræftelse ved den kongelige Resolution af 17. Jan. 1812, ved hvilken alle de nærmere Enkeltheder vedrørende denne Sag omsider blev slaaet fast. Det hedder i dette Aktstykke:

,,Gr. Det danske Cancellie har allerunderdanigst foredraget Kongen en fra Stiftsamtmanden og Bi-skoppen til Samme indkommen Forestilling, hvori
de yttre, at det ville være saare gavnligt, om Sjællands Stift kunde komme i Besiddelse af et theologisk Bibliotek, som aarlig blev forøget, og ved Cirkulation blandt Gejstligheden kunde vedligeholde Videnskabelighedens Aand og forøge Massen at Indsigter, i hvilken Henseende de derhos foreslaae,at der til Grundvold for et saadant Bibliotek maatte afkøbes Doctor og Professor Tauber i Roeskilde det ham tilhørende Bibliotek, som han skal være villig til at afstaa for 5000 Rdlr., samt at de fornødne Penge hertil, saavelsom til Bibliotekets første Indretning maa udredes af Roeskilde Domkirkes Midler m. m. Efter at have taget dette Forslag, samt de af det danske Cancellie derover afgivne Betænkninger i allernaadigst Overvejelse.
Gives hermed tilkjende, at Kongen finder berørte Forslag meget hensigtssvarende, og vil derfor allernaadigst have tilladt, at der af Roeskilde Domkirkes Midler maa anvendes indtil 6000 Rdlr. til Kjøbet at indbemeldte Bibliotek, saavelsom til sammes første Indretning, imod at dette Bibliotek, som skal være til Brug for Sjællands Stifts Gejstlighed, forbliver Domkirkens Ejendom, og opstilles paa dens Riddersal, samt aarlig forøges ved Hjælp af de Gejstliges Sammenskud. Derhos vil Kongen allernaadigst, at hver tiltrædende Sognepræst i Sjælland skal dertil bidrage 4 Rdlr. aarligen. Endelig bifaldes allernaadigst, at Biblioteket maa, som Domkirkens Ejendom, staa under Stiftsøvrigheden og administreres af Sognepræsten til Domkirken i Roeskilde, til hvem og Contingenterne blive at udbetale ved hvert Landemode, og som
baade for deres Oppebørsel og Anvendelse have at aflægge Regnskab, hvilket af Stiftsrevisor revideres, og decideres af Stiftsøvrigheden

.***

Disse Bestemmelser staar fremdeles ved Magt med Undtagelse af, at Sognepræsternes Kontingent er blevet nedsat til 2 Rdlr. om Aaret, og at der er blevet dannet en Bestyrelse for Administrationen af Biblioteket, bestaaende al Domprovsten og et
af Landemodet valgt Medlem samt fremfor alt, at det i Tidens Løb er blevet nødvendigt at søge en anden Plads til Opbevaring af det aarligt. voksende,meget betydelige Antal Bøger.

II.
Det viste sig nemlig, at den store Bogvægt øvede et meget betænkeligt Tryk paa Christiern den Førstes Kapel. Man frygtede efter den gamle, af ”Roskilde Minder” saa højt fortjente Professor J. Kornerups Udsagn endog for, at Hvælvingerne skulde slaa Revner, idet man havde opdaget, at Kapellets søndre Mur allerede havde givet sig udad.
Der var da intet andet at gøre, end at man maatte søge at udbedre Skaden ved at indlægge svære Murankre under Riddersalens Gulv og saa skaffe Bøgerne Plads i en særlig dertil indrettet Biblioteksbygning, i hvilket øjemed Stiftsøvrigheden mente, at den kunde faa Anvendelse for den lille, ejendommelige Bygning, som laa Nordøst for Domkirken og tilhørte denne.

Denne Bygning, det nuværende Stiftsbiblioteks vestre Fløj, har oprindelig været en Del af den gamle Bispegaard, som laa der, hvor nu Palæets vestre Længe er. Den maa efter hele sin Stil, især den smukke takkede Gavl med Nicherne og de profilerede sort glaserede Sten antagelig være opført ved Midten af det 15. Aarhundrede og har sikkert været en Slags Økonomibygning, hvad der stemmer godt med, at den er forsynet med en prægtig, 4 Alen høj Kælder med to lige brede Tøndehvælvinger gennem hele dens Længde. Den er undertiden bleven kaldt ”Bispens Refektorium”, men baade efter dens Beliggenhed og efter dens Størrelse kan den i alt Fald kun have været Spisestue for hans mere underordnede Tjenerskab. Den er ogsaa blevet kaldt ”Regentskøkkenet”, og
man har derfor ment, at den en Tid har været det Sted, hvor de Disciple, som boede paa den gamle Regents og havde fri Kost af Kommunitet, bespistes. Endnu inden 1756 var den i ethvert Tilfælde kommet i privat Eje, og der var blevet opført et lille Bindingsværks Hus ved dens Sydside****.

Derefter gik den saa i mange Aar fra Haand til Haand, indtil den paa en Auktion 1830 blev tilslaaet Kathedralskolen, som lod den indrette til Gymnastiklokale*****. Som saadan benyttedes den da til 1845, da Skolen efter at have faaet sit nuværende Gymnastikhus afhændede den til Domkirken, som foreløbig anvendte den som Material-
hus******

Det blev nu besluttet ved Restauration og Tilbygning at omdanne dette Hus til en Biblioteksbygning, og det blev overdraget den fremragende Arkitekt, senere Direktør for Kunstakademiet, Kammerherre F. Meldahl at gennemføre Tanken. Han foreslog da, at der efter Nedrivningen af det førnævnte lille Bindingsværks Hus skulde føjes en større Bygning til den gamles østende og en mindre - en Slags Indgangsfløj - til dens Sydside, altsammen naturligvis i den gamle Bygnings smukke gothiske Stil. Samtidig skulde saa den gamle Bygning forsynes med nye Vinduer, dens Murværk omhyggelig istandsættes, og en lav, aaben Mur opføres som Hegn langs med Kirkestræde. Efter at dette Forslag var blevet approberet i Begyndelsen af 1858, toges der straks fat paa Arbejdet, som fnldførtes endnu samme Aar, og allerede i Begyndelsen af 1859 blev Bogsamlingen saa opstillet i det nye Lokale*******.



Hvor overordentlig meget der end herved var vundet, blev Bøgerne desværre i den følgende Tid angrebet saa stærkt af en stadig tiltagende Fugtighed og Mug, at der nødvendigvis maatte skaffes endnu mere Luft og Lys ind i Biblioteket. Det blev da gjort 1906. Bøgerne blev flyttet ud, Gulvet blev lagt om, der blev sørget for en større og bedre Ventilation, og der blev aabnet nye smalle gothiske Vinduer i den nordre Væg ud mod Domkirkens Materialplads. Dette Arbejde blev ledet af Domkirkens Arkitekt, Professor Hans I. Holm,og har allerede vist sig at være af meget stor Be-
tydning. Efter at det var fuldført, blev Bøgerne paany med stor Omhu og Dygtighed opstillet i delvis nye fritstaaende Reoler af cand, theol. E.Bondo.



Hvad Biblioteket i Tidens Løb er kommet i Besiddelse af vedrørende Teologi, Filosofi, Pædagogik, Historie m. ni., fremgaar af dets trykte Kataloger. Af disse har Bestyrelsen udgivet dels et systematisk, dels et alfabetisk, samt en Forfatterfortegnelse. Det systematiske Katalog omfatter hele Bib1iotekets Indhold indtil 1866 og er udarbejdet af cand. theol. H. Berthelsen. Til dette slutter sig igen et Tillæg, som omfatter Bibliotekets Tilvækst fra 1866—1890 og er udarbejdet af afdøde Stiftsskriver M. Hansen og daværende Adjunkt Kr. Mikkelsen, samt det her foreliggende 2. Tillæg, som omfatter Bibliotekets Tilvækst fra 1890—1911. Det alfabetiske Katalog, der er ordnet efter det første Hovedord i de respektive Bogtitler, ydet Vejledning til let at finde en hvilken som helst Bog i Biblioteket indtil 1900. Og Forfatterfortegnelsen giver indenfor samme Tidsgrænse en Haandsrækning til let at konstatere, hvad og hvormeget Biblioteket har af den ommeldte Skribent.

Biblioteket ejer for Tiden Ca. 40,000 Bind.
B. P.

* Clausen og Rist: Mernoiret og Breve, X. B.,
Dornprovsten i Roskilde, 8. 100—102
**Kirkehist. Saml., 8. Række. 4. B., 8. 673 og 679—680.
*** Fogtmanns Rescriptsaml. for 1812
**** Behrmanns Beskriv. af Roeskilde, 5. 270.
***** Blochs Roskilde Domskoles Hist., H. 1, s 19— 20.
****** Samme Bog, H.. 4, S 53.
*******Løfflers Sjællands Stifts Landsbykirker S 13

Lettere forkortet af red.