Denne dræber hin

Den store fortælling om kampen mellem bogtryk-kunsten og arkitektu-ren, som bogtryk-kunsten har vundet, kan læses hos Victor Hugo i Klokkeren fra Notredame. (5. bog kapitel 2)

Denne dræber hin

Vore læserinder må undskylde, at vi et øjeblik standser op for at undersøge, hvilken tanke der egentlig skjulte sig bag ærkediakonens gådefulde ord: Denne dræber hin. Bogen dræber bygningen!. (1)
Efter vor mening havde denne tanke to sider. Først var det en præsts tanke. Det var gejstlighedens rædsel over for en ny magt, bogtrykkerkunsten.
…
Det betød, at en magt skulle følge en anden magt. Det ville sige: Trykkekunsten dræber kirken.
…
Men hvad bliver der af bogtrykkerkunsten? Alt dette liv, der forlader bygningskunsten, kommer til den. Efterhånden som bygningskunsten svinder, svulmer bogtrykkerkunsten og bliver større. Denne kraftkapital, som den menneskelige tanke brugte på bygninger, bruger den nu på bøger. Så allerede fra det sekstendeårhundrede kæmper pressen, der er blevet lige så stor som bygningskunsten, der bliver mindre og mindre, med den og dræber den. I det syttende er den allerede en ret sikker vinder, triumferende, tilstrækkelig sikker på sin sejr til at give verden et langt, litterært århundredes fest. I det attende hviler den længe ved Ludvig den XIV's hof og griber til Luthers gamle våben, bevæbner Voltaire dermed og løber stormende til angreb på dette gamle Europa, hvis arkitektoniske udtryk den allerede har dræbt. Da det attende århundrede rinder ud, har den ødelagt alt. I det nittende århundrede giver den sig til at genopbygge. Men nu spørger vi: Hvilken af de to kunstarter har egentlig i de tre århundreder repræsenteret den menneskelige tanke? Hvilken af dem har oversat den? Hvilken af dem har ikke blot udtrykt dens litterære og skolastiske manier, men også dens umådelige, dybe og universelle bevægelse? Hvilken af dem dækker uafladeligt, uden brud og brist, menneskeslægten, der marcherer, dette uhyre med tusinde fødder? Bygningskunsten eller bogtrykkerkunsten?
Bogtrykkerkunsten.

Man skal ikke tage fejl af det, bygningskunsten er død, død uden nogen vej tilbage, dræbt af den trykte bog, dræbt, fordi den ikke er varig, dræbt, fordi den er dyrere.
…
En bog er så hurtigt lavet, koster så lidt og kan nå så langt!

Note 1
Coictier havde ivrigt nærmet sig bogen og kunne ikke lade være at sige: »Jamen, hvad er der dog så forfærdeligt ved den? GLOSSA IN EPISTOLAS D.PAULI. Norimbergæ, Antonius Koburger, 1474? Den er ikke ny. Det er en bog af Petrus Lombardus, Libri Sententiarum. Er det, fordi den er trykt?« »Lige præcis,« svarede Claude, der syntes opslugt i dybe overvejelser og stod og støttede sin bøjede pegefinger på folianten fra det berømte trykkeri i Nürnberg.
Så føjede han disse mystiske ord til: »Ak, ak! de små ting får gjort en ende på de store; en tand vinder over en masse. Nilrotten dræber krokodillen, sablen dræber hvalen, bogen dræber bygningen!«
(En udgave af Petrus Lombardus: Sententiarum Liber IIII. 1542 findes i Stiftsbiblioteket)
Læs mere om Peter Lombarderen her