De nye tider

Den har været kendt længe, men man kan ikke blive træt af at se denne video om de nye medier. Venlig hilsen til YouTube

Nakkebølletæppet

Nakkebølletæppet er et meget smukt broderet tæppe eller en dug, der stammer fra 1589. Det er sandsynligvis forfærdiget i fruerstuen på Nakkebølle. Tæppet var oprindeligt i Odense Adelige Jomfrukloster, men findes nu i Roskilde Kloster.
Nakkebølle herregård ligger mellem Faaborg og Svendborg på det østlige Fyn.
Tæppet er kommet til Roskilde Kloster gennem Karen Brahe i hvis mormoders hjem det opbevaredes.

Læs om Nakkebølletæppet
I Fra Arkiv og Museum, 1925, serie 2, bd.1, giver H.Berner-Schilden-Holsten en interessant gennemgang af tæppet og dets historie. Her kan man også få en forklaring på de indbyggede kryptogrammer.

Georg Garde har ligeledes beskrevet tæppet i Danske silkebroderede lærredsduge(1961) på side 23-26. Han skriver bl.a. om sentenserne og påviser Christian IIIs Bibel (1550) som deres egentlige kilde.

Denne dræber hin

Den store fortælling om kampen mellem bogtryk-kunsten og arkitektu-ren, som bogtryk-kunsten har vundet, kan læses hos Victor Hugo i Klokkeren fra Notredame. (5. bog kapitel 2)

Denne dræber hin

Vore læserinder må undskylde, at vi et øjeblik standser op for at undersøge, hvilken tanke der egentlig skjulte sig bag ærkediakonens gådefulde ord: Denne dræber hin. Bogen dræber bygningen!. (1)
Efter vor mening havde denne tanke to sider. Først var det en præsts tanke. Det var gejstlighedens rædsel over for en ny magt, bogtrykkerkunsten.
…
Det betød, at en magt skulle følge en anden magt. Det ville sige: Trykkekunsten dræber kirken.
…
Men hvad bliver der af bogtrykkerkunsten? Alt dette liv, der forlader bygningskunsten, kommer til den. Efterhånden som bygningskunsten svinder, svulmer bogtrykkerkunsten og bliver større. Denne kraftkapital, som den menneskelige tanke brugte på bygninger, bruger den nu på bøger. Så allerede fra det sekstendeårhundrede kæmper pressen, der er blevet lige så stor som bygningskunsten, der bliver mindre og mindre, med den og dræber den. I det syttende er den allerede en ret sikker vinder, triumferende, tilstrækkelig sikker på sin sejr til at give verden et langt, litterært århundredes fest. I det attende hviler den længe ved Ludvig den XIV's hof og griber til Luthers gamle våben, bevæbner Voltaire dermed og løber stormende til angreb på dette gamle Europa, hvis arkitektoniske udtryk den allerede har dræbt. Da det attende århundrede rinder ud, har den ødelagt alt. I det nittende århundrede giver den sig til at genopbygge. Men nu spørger vi: Hvilken af de to kunstarter har egentlig i de tre århundreder repræsenteret den menneskelige tanke? Hvilken af dem har oversat den? Hvilken af dem har ikke blot udtrykt dens litterære og skolastiske manier, men også dens umådelige, dybe og universelle bevægelse? Hvilken af dem dækker uafladeligt, uden brud og brist, menneskeslægten, der marcherer, dette uhyre med tusinde fødder? Bygningskunsten eller bogtrykkerkunsten?
Bogtrykkerkunsten.

Man skal ikke tage fejl af det, bygningskunsten er død, død uden nogen vej tilbage, dræbt af den trykte bog, dræbt, fordi den ikke er varig, dræbt, fordi den er dyrere.
…
En bog er så hurtigt lavet, koster så lidt og kan nå så langt!

Note 1
Coictier havde ivrigt nærmet sig bogen og kunne ikke lade være at sige: »Jamen, hvad er der dog så forfærdeligt ved den? GLOSSA IN EPISTOLAS D.PAULI. Norimbergæ, Antonius Koburger, 1474? Den er ikke ny. Det er en bog af Petrus Lombardus, Libri Sententiarum. Er det, fordi den er trykt?« »Lige præcis,« svarede Claude, der syntes opslugt i dybe overvejelser og stod og støttede sin bøjede pegefinger på folianten fra det berømte trykkeri i Nürnberg.
Så føjede han disse mystiske ord til: »Ak, ak! de små ting får gjort en ende på de store; en tand vinder over en masse. Nilrotten dræber krokodillen, sablen dræber hvalen, bogen dræber bygningen!«
(En udgave af Petrus Lombardus: Sententiarum Liber IIII. 1542 findes i Stiftsbiblioteket)
Læs mere om Peter Lombarderen her

Peder Sørensens bibliotek

I Sjællands Stiftsbibliotek findes et imponerende præstebibliotek fra 1500 tallet. Peder Sørensen var sognepræst i Nykøbing Falster, og han efterlod sig en stor bogsamling ved sin død i 1588.
Bogsamlingen blev testamenteret til kirken i Nykøbing og solgt til Stiftsbiblioteket i Roskilde, da kirken i Nykøbing manglede penge til et nyt tag.
Han var den anden sognepræst efter reformationen, og stort set alle hans bøger er af reformatoriske forfattere.
Han anskaffede bøger i bl. i. Rostock og Roskilde, fik bøger af sine embedskolleger på Falster og Lolland.
Der kan læses mere om Peder Sørensen i:
Hans Michelsen: Peder Sørensen - en præst og hans bøger. Roskilde, 1995. 263 sider, ill.
Hans Michelsen: Peder Sørensen -i: Lolland-Falsters Stiftsbog, 1995, side 73-95, ill.

Roskilde Kloster

På Roskilde Klosters hjemmeside læses om Roskilde Klosters historie

De munkesten, der i 1200-tallet blev anvendt til opførelse af Dominikanernes kloster i Roskilde, danner den dag i dag rammen om Roskilde Kloster, som "genbrugssten". Op til Reformationen i 1536 fungerede det såkaldte Sortebrødrekloster ikke alene som et religiøst centrum, men også som et "værested" for Roskildes befolkning på det lægelige, sociale og uddannelsesmæssige område.

Da Kong Christian III efter Reformationen beordrede samtlige katolske klostre lukket, var også Sortebrødre­klostrets tid omme, og det blev nedrevet. Tomten lå øde, indtil lensmanden på Roskildegård, Mogens Goske, i 1565 erhvervede grunden og på denne byggede en mindre herregård med udstrakte jordtilliggender langs Roskilde Fjord. I løbet af de næste 140 år skiftede herregården ejermand flere gange.

I 1699 søgte og modtog to adelige enker Kong Christian V's konfirmation til at købe både herregården og jordene for at stifte et frøkenkloster med det formål at sørge for underhold for adelige damer, der ikke var blevet gift i en passende ung alder.

De to stifterinder var Margrethe Ulfeldt, enke efter søhelten, admiral Niels Juel, samt Berte Skeel, enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz, kendt fra den skånske krig. Alene denne nationalhistoriske baggrund berettiger os til at betragte klosteret, opført i sengotisk stil, som et nationalt klenodie. Hovedbygningen er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. Roskilde Kloster var det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark.

Af økonomiske grunde blev Roskilde Adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager driftsstøtte fra det offentlige. Klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved de månedlige gudstjenester, får ingen økonomisk støtte fra kirkelige myndigheder. Som beboere kan efter ansøgning nu optages kvinder eller mænd - enlige eller ægtepar - som har dansk indfødsret.

Organist Matthison-Hansen

Hans Matthison-Hansen (1807-1890) var organist ved Roskilde Domkirke. I Roskilde Domsogn 2009 nr. 1 side 16-17 har museumsinspektør Mette Høj skrevet en artikel om ham.

Roskilde tryk

Hans Barth, der er én af de store bogtrykkere i 1500 tallet, havde en kort overgang sit værksted i Roskilde. Læs en kort tekst om ham her
Her trykte han
Erasmus Rotterodamus: Om Kongers Regimente. Oversat af Povel Eliesen. Roskilde, 1534. 112 blade. Bogen findes nu bl.a. i Det kongelige Bibliotek og i Karen Brahes Bogsamling.
Erasmus Roterodamus: Undervisning til christelig Forening. Oversat af Povel Eliesen. Roskilde, 1534. 34 blade.
Bogen er omtalt hos C.T. Engelstoft: Paulus Eliæ -i: Nyt Historisk Tidsskrift II, pp 515-526.
Pauli Breve paa Latin oversatte af Erasmus Roterodamus. Roskilde, 1534. 121 upaginerede blade.
Uddrag af Lucidarius. Roskilde 1534. 19 blade.
Jan van Campen: Latinsk Paraphrase af Davids Psalmer. Roskilde 1536. 228 blade.
Gulielmus Gnaphæus: Acolastus cum Scholiis Petri Parvi Rosæfontani. Roskilde, 1537.
Om Peder Parvus Rosæfontanus (død 1559), der var født i Roskilde, læses mere i Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, 1887-1905.
Ph. Melanchton: Instructio Visitationis Saxonicæ. Roskilde, 1538. 70 blade.
A. Corvinus' Postil oversat paa Dansk af Petrus Parvus Rosæfontanus. Roskilde, 1539.
Dansk Oversættelse af Kirkeordinantsen. Roskilde, 1539.
Det Ny Testament oversat paa Islandsk af Odder Godskalkson. Roskilde, 1540.
Kilder til ovenstående er Aarsberetninger om Meddelelser fra Det Store Kongelige Bibliothek. Udgivne af Otto Bruun. Andet Bind 1869-1874. (I Stiftsbiblioteket K500).