Kulturbog

Sjællands Stiftsbibliotek

2010-05-12T12:03:00.001+02:00

I Tillægskataloget for Sjællands Stiftsbibliotek (XXXX) skrev stiftsbibliotekaren

Lidt Bibliotekshistorie.

Naar man fra Fondens Bro gaar øst om Roskilde Domkirke, opdager man let til højre gennem Absalonsbuen en smuk lille Bygning med kønne takkede Gavle. Den fortjener i høj Grad at bemærkes baade paa Grund af dens ejendommelige Arkitektur og paa Grund af de mange Skatte, som den huser indenfor sine stærke Mure. Det er Sjællands Stiftsbibliotek, som rummer en af de største og bedste Bogsamlinger af sin Art her i Landet.

I.
Om Grundlæggelsen af denne Bogsamling foreligger der fremfor alt to meget interessante historiske Efterretninger fra selve Samtiden.

Den første hidrører fra Fru Lucie Elise Fich, den daværende Domprovst Jens Michael Hertz’ eneste Datter. Hun fortæller i sin Familiekrønike, at den gamle Doktor i Teologi og Professor i Filosofi, Rektor Tauber i Roskilde 1808 eller maaske 1809 solgte sit for en privat Mand ualmindelig store Bibliotek til Grundlag for et sjællandsk Stiftsbibliotek.

Denne Bogstamme omfattede 8000 Bind, og saa snart det var afgjort, at Stiftsbiblioteket skulde oprettes, sendte alle de offentlige Biblioteker i København Gaver til det, især af deres Doubletter, saaledes at der straks blev 12000 Bind at begynde med.
De blev med stor Flid ordnet og opstillet af Domprovst Hertz oppe paa Riddersalen oven over Christiern den Førstes Kapel, hvor man næsten samtidig paa Grund af det gamle Konventhus’ Forfald var begyndt at afholde de aarlige Landemoder. Ved et stort smukt Gitter tværs over Riddersalen blev denne da delt i to Rum. I det bageste blev Bøgerne anbragt. *).

Den anden skyldes Provst Daniel P.Smith, som netop dengang var Adjunkt og kort
efter blev Overlærer ved Roskilde Kathedralskole.
Han nævner ganske vist kun direkte i sine Erindringer, at det var den bogelskende Kirkehistoriker og Arkæolog, Biskop Fr. Münter, der foranledigede, at Rektor’ Tauber, som var i stor Pengetrang, fik sit Bibliotek overdraget til Domkirken for 5000 Rdlr. Men han forudsætter rigtignok ogsaa, at disse Bøger i den umiddelbart følgende Tid fik deres Plads oppe i Riddersalen, thi lidt efter siger han udtrykkelig i sin Skildring af det berømte Landemode i Aaret 1811, at mens Grundtvig oplæste sin Bog om ”Roskilde Riim” under den forsamlede Gejstligheds stadig tiltagende Søvnighed, da gik Biskop Münter utaalmodigt omkring og bladede i Bibliotekets Bøger, og først da Grundtvig paa sin poetiske Vandring kom til "Kirkesvalen, hvor han saa Lys, tog Mod til sig og traadte ind og til sin Forundring seer Bisper og Ridderkors paa Præstekjoler og alle Bispers Portraiter paa Væggen”, og saa raabte overlydt:

"Sidder vel, I Bisper alle! fra Palladius til Balle” og
- derefter tiltalte Biskoppen som ”gam1e
Baltzers’ Søn”, tabte denne Bogen af sin Haand,alle Provsterne vaagnec, og dersom Provst Hammond havde haft Haar, havde de rejst sig af Skræk over hans stirrende øjne

**

De i disse tvende Beretninger indeholdte Oplysninger om Stiftsbibliotekets Oprettelse og Anbringelse faar deres officielle Bekræftelse ved den kongelige Resolution af 17. Jan. 1812, ved hvilken alle de nærmere Enkeltheder vedrørende denne Sag omsider blev slaaet fast. Det hedder i dette Aktstykke:

,,Gr. Det danske Cancellie har allerunderdanigst foredraget Kongen en fra Stiftsamtmanden og Bi-skoppen til Samme indkommen Forestilling, hvori
de yttre, at det ville være saare gavnligt, om Sjællands Stift kunde komme i Besiddelse af et theologisk Bibliotek, som aarlig blev forøget, og ved Cirkulation blandt Gejstligheden kunde vedligeholde Videnskabelighedens Aand og forøge Massen at Indsigter, i hvilken Henseende de derhos foreslaae,at der til Grundvold for et saadant Bibliotek maatte afkøbes Doctor og Professor Tauber i Roeskilde det ham tilhørende Bibliotek, som han skal være villig til at afstaa for 5000 Rdlr., samt at de fornødne Penge hertil, saavelsom til Bibliotekets første Indretning maa udredes af Roeskilde Domkirkes Midler m. m. Efter at have taget dette Forslag, samt de af det danske Cancellie derover afgivne Betænkninger i allernaadigst Overvejelse.
Gives hermed tilkjende, at Kongen finder berørte Forslag meget hensigtssvarende, og vil derfor allernaadigst have tilladt, at der af Roeskilde Domkirkes Midler maa anvendes indtil 6000 Rdlr. til Kjøbet at indbemeldte Bibliotek, saavelsom til sammes første Indretning, imod at dette Bibliotek, som skal være til Brug for Sjællands Stifts Gejstlighed, forbliver Domkirkens Ejendom, og opstilles paa dens Riddersal, samt aarlig forøges ved Hjælp af de Gejstliges Sammenskud. Derhos vil Kongen allernaadigst, at hver tiltrædende Sognepræst i Sjælland skal dertil bidrage 4 Rdlr. aarligen. Endelig bifaldes allernaadigst, at Biblioteket maa, som Domkirkens Ejendom, staa under Stiftsøvrigheden og administreres af Sognepræsten til Domkirken i Roeskilde, til hvem og Contingenterne blive at udbetale ved hvert Landemode, og som
baade for deres Oppebørsel og Anvendelse have at aflægge Regnskab, hvilket af Stiftsrevisor revideres, og decideres af Stiftsøvrigheden

.***

Disse Bestemmelser staar fremdeles ved Magt med Undtagelse af, at Sognepræsternes Kontingent er blevet nedsat til 2 Rdlr. om Aaret, og at der er blevet dannet en Bestyrelse for Administrationen af Biblioteket, bestaaende al Domprovsten og et
af Landemodet valgt Medlem samt fremfor alt, at det i Tidens Løb er blevet nødvendigt at søge en anden Plads til Opbevaring af det aarligt. voksende,meget betydelige Antal Bøger.

II.
Det viste sig nemlig, at den store Bogvægt øvede et meget betænkeligt Tryk paa Christiern den Førstes Kapel. Man frygtede efter den gamle, af ”Roskilde Minder” saa højt fortjente Professor J. Kornerups Udsagn endog for, at Hvælvingerne skulde slaa Revner, idet man havde opdaget, at Kapellets søndre Mur allerede havde givet sig udad.
Der var da intet andet at gøre, end at man maatte søge at udbedre Skaden ved at indlægge svære Murankre under Riddersalens Gulv og saa skaffe Bøgerne Plads i en særlig dertil indrettet Biblioteksbygning, i hvilket øjemed Stiftsøvrigheden mente, at den kunde faa Anvendelse for den lille, ejendommelige Bygning, som laa Nordøst for Domkirken og tilhørte denne.

Denne Bygning, det nuværende Stiftsbiblioteks vestre Fløj, har oprindelig været en Del af den gamle Bispegaard, som laa der, hvor nu Palæets vestre Længe er. Den maa efter hele sin Stil, især den smukke takkede Gavl med Nicherne og de profilerede sort glaserede Sten antagelig være opført ved Midten af det 15. Aarhundrede og har sikkert været en Slags Økonomibygning, hvad der stemmer godt med, at den er forsynet med en prægtig, 4 Alen høj Kælder med to lige brede Tøndehvælvinger gennem hele dens Længde. Den er undertiden bleven kaldt ”Bispens Refektorium”, men baade efter dens Beliggenhed og efter dens Størrelse kan den i alt Fald kun have været Spisestue for hans mere underordnede Tjenerskab. Den er ogsaa blevet kaldt ”Regentskøkkenet”, og
man har derfor ment, at den en Tid har været det Sted, hvor de Disciple, som boede paa den gamle Regents og havde fri Kost af Kommunitet, bespistes. Endnu inden 1756 var den i ethvert Tilfælde kommet i privat Eje, og der var blevet opført et lille Bindingsværks Hus ved dens Sydside****.

Derefter gik den saa i mange Aar fra Haand til Haand, indtil den paa en Auktion 1830 blev tilslaaet Kathedralskolen, som lod den indrette til Gymnastiklokale*****. Som saadan benyttedes den da til 1845, da Skolen efter at have faaet sit nuværende Gymnastikhus afhændede den til Domkirken, som foreløbig anvendte den som Material-
hus******

Det blev nu besluttet ved Restauration og Tilbygning at omdanne dette Hus til en Biblioteksbygning, og det blev overdraget den fremragende Arkitekt, senere Direktør for Kunstakademiet, Kammerherre F. Meldahl at gennemføre Tanken. Han foreslog da, at der efter Nedrivningen af det førnævnte lille Bindingsværks Hus skulde føjes en større Bygning til den gamles østende og en mindre - en Slags Indgangsfløj - til dens Sydside, altsammen naturligvis i den gamle Bygnings smukke gothiske Stil. Samtidig skulde saa den gamle Bygning forsynes med nye Vinduer, dens Murværk omhyggelig istandsættes, og en lav, aaben Mur opføres som Hegn langs med Kirkestræde. Efter at dette Forslag var blevet approberet i Begyndelsen af 1858, toges der straks fat paa Arbejdet, som fnldførtes endnu samme Aar, og allerede i Begyndelsen af 1859 blev Bogsamlingen saa opstillet i det nye Lokale*******.

Hvor overordentlig meget der end herved var vundet, blev Bøgerne desværre i den følgende Tid angrebet saa stærkt af en stadig tiltagende Fugtighed og Mug, at der nødvendigvis maatte skaffes endnu mere Luft og Lys ind i Biblioteket. Det blev da gjort 1906. Bøgerne blev flyttet ud, Gulvet blev lagt om, der blev sørget for en større og bedre Ventilation, og der blev aabnet nye smalle gothiske Vinduer i den nordre Væg ud mod Domkirkens Materialplads. Dette Arbejde blev ledet af Domkirkens Arkitekt, Professor Hans I. Holm,og har allerede vist sig at være af meget stor Be-
tydning. Efter at det var fuldført, blev Bøgerne paany med stor Omhu og Dygtighed opstillet i delvis nye fritstaaende Reoler af cand, theol. E.Bondo.

Hvad Biblioteket i Tidens Løb er kommet i Besiddelse af vedrørende Teologi, Filosofi, Pædagogik, Historie m. ni., fremgaar af dets trykte Kataloger. Af disse har Bestyrelsen udgivet dels et systematisk, dels et alfabetisk, samt en Forfatterfortegnelse. Det systematiske Katalog omfatter hele Bib1iotekets Indhold indtil 1866 og er udarbejdet af cand. theol. H. Berthelsen. Til dette slutter sig igen et Tillæg, som omfatter Bibliotekets Tilvækst fra 1866—1890 og er udarbejdet af afdøde Stiftsskriver M. Hansen og daværende Adjunkt Kr. Mikkelsen, samt det her foreliggende 2. Tillæg, som omfatter Bibliotekets Tilvækst fra 1890—1911. Det alfabetiske Katalog, der er ordnet efter det første Hovedord i de respektive Bogtitler, ydet Vejledning til let at finde en hvilken som helst Bog i Biblioteket indtil 1900. Og Forfatterfortegnelsen giver indenfor samme Tidsgrænse en Haandsrækning til let at konstatere, hvad og hvormeget Biblioteket har af den ommeldte Skribent.

Biblioteket ejer for Tiden Ca. 40,000 Bind.
B. P.

* Clausen og Rist: Mernoiret og Breve, X. B.,
Dornprovsten i Roskilde, 8. 100—102
**Kirkehist. Saml., 8. Række. 4. B., 8. 673 og 679—680.
*** Fogtmanns Rescriptsaml. for 1812
**** Behrmanns Beskriv. af Roeskilde, 5. 270.
***** Blochs Roskilde Domskoles Hist., H. 1, s 19— 20.
****** Samme Bog, H.. 4, S 53.
*******Løfflers Sjællands Stifts Landsbykirker S 13

Lettere forkortet af red.

De nye tider

2009-09-04T14:11:00.005+02:00

Den har været kendt længe, men man kan ikke blive træt af at se denne video om de nye medier. Venlig hilsen til YouTube

Nakkebølletæppet

2009-02-26T13:24:00.005+01:00

Nakkebølletæppet er et meget smukt broderet tæppe eller en dug, der stammer fra 1589. Det er sandsynligvis forfærdiget i fruerstuen på Nakkebølle. Tæppet var oprindeligt i Odense Adelige Jomfrukloster, men findes nu i Roskilde Kloster.
Nakkebølle herregård ligger mellem Faaborg og Svendborg på det østlige Fyn.
Tæppet er kommet til Roskilde Kloster gennem Karen Brahe i hvis mormoders hjem det opbevaredes.

Læs om Nakkebølletæppet
I Fra Arkiv og Museum, 1925, serie 2, bd.1, giver H.Berner-Schilden-Holsten en interessant gennemgang af tæppet og dets historie. Her kan man også få en forklaring på de indbyggede kryptogrammer.

Georg Garde har ligeledes beskrevet tæppet i Danske silkebroderede lærredsduge(1961) på side 23-26. Han skriver bl.a. om sentenserne og påviser Christian IIIs Bibel (1550) som deres egentlige kilde.

Denne dræber hin

2009-02-23T12:21:00.007+01:00

Den store fortælling om kampen mellem bogtryk-kunsten og arkitektu-ren, som bogtryk-kunsten har vundet, kan læses hos Victor Hugo i Klokkeren fra Notredame. (5. bog kapitel 2)

Denne dræber hin

Vore læserinder må undskylde, at vi et øjeblik standser op for at undersøge, hvilken tanke der egentlig skjulte sig bag ærkediakonens gådefulde ord: Denne dræber hin. Bogen dræber bygningen!. (1)
Efter vor mening havde denne tanke to sider. Først var det en præsts tanke. Det var gejstlighedens rædsel over for en ny magt, bogtrykkerkunsten.
…
Det betød, at en magt skulle følge en anden magt. Det ville sige: Trykkekunsten dræber kirken.
…
Men hvad bliver der af bogtrykkerkunsten? Alt dette liv, der forlader bygningskunsten, kommer til den. Efterhånden som bygningskunsten svinder, svulmer bogtrykkerkunsten og bliver større. Denne kraftkapital, som den menneskelige tanke brugte på bygninger, bruger den nu på bøger. Så allerede fra det sekstendeårhundrede kæmper pressen, der er blevet lige så stor som bygningskunsten, der bliver mindre og mindre, med den og dræber den. I det syttende er den allerede en ret sikker vinder, triumferende, tilstrækkelig sikker på sin sejr til at give verden et langt, litterært århundredes fest. I det attende hviler den længe ved Ludvig den XIV's hof og griber til Luthers gamle våben, bevæbner Voltaire dermed og løber stormende til angreb på dette gamle Europa, hvis arkitektoniske udtryk den allerede har dræbt. Da det attende århundrede rinder ud, har den ødelagt alt. I det nittende århundrede giver den sig til at genopbygge. Men nu spørger vi: Hvilken af de to kunstarter har egentlig i de tre århundreder repræsenteret den menneskelige tanke? Hvilken af dem har oversat den? Hvilken af dem har ikke blot udtrykt dens litterære og skolastiske manier, men også dens umådelige, dybe og universelle bevægelse? Hvilken af dem dækker uafladeligt, uden brud og brist, menneskeslægten, der marcherer, dette uhyre med tusinde fødder? Bygningskunsten eller bogtrykkerkunsten?
Bogtrykkerkunsten.

Man skal ikke tage fejl af det, bygningskunsten er død, død uden nogen vej tilbage, dræbt af den trykte bog, dræbt, fordi den ikke er varig, dræbt, fordi den er dyrere.
…
En bog er så hurtigt lavet, koster så lidt og kan nå så langt!

Note 1
Coictier havde ivrigt nærmet sig bogen og kunne ikke lade være at sige: »Jamen, hvad er der dog så forfærdeligt ved den? GLOSSA IN EPISTOLAS D.PAULI. Norimbergæ, Antonius Koburger, 1474? Den er ikke ny. Det er en bog af Petrus Lombardus, Libri Sententiarum. Er det, fordi den er trykt?« »Lige præcis,« svarede Claude, der syntes opslugt i dybe overvejelser og stod og støttede sin bøjede pegefinger på folianten fra det berømte trykkeri i Nürnberg.
Så føjede han disse mystiske ord til: »Ak, ak! de små ting får gjort en ende på de store; en tand vinder over en masse. Nilrotten dræber krokodillen, sablen dræber hvalen, bogen dræber bygningen!«
(En udgave af Petrus Lombardus: Sententiarum Liber IIII. 1542 findes i Stiftsbiblioteket)
Læs mere om Peter Lombarderen her

Peder Sørensens bibliotek

2009-02-06T12:58:00.002+01:00

I Sjællands Stiftsbibliotek findes et imponerende præstebibliotek fra 1500 tallet. Peder Sørensen var sognepræst i Nykøbing Falster, og han efterlod sig en stor bogsamling ved sin død i 1588.
Bogsamlingen blev testamenteret til kirken i Nykøbing og solgt til Stiftsbiblioteket i Roskilde, da kirken i Nykøbing manglede penge til et nyt tag.
Han var den anden sognepræst efter reformationen, og stort set alle hans bøger er af reformatoriske forfattere.
Han anskaffede bøger i bl. i. Rostock og Roskilde, fik bøger af sine embedskolleger på Falster og Lolland.
Der kan læses mere om Peder Sørensen i:
Hans Michelsen: Peder Sørensen - en præst og hans bøger. Roskilde, 1995. 263 sider, ill.
Hans Michelsen: Peder Sørensen -i: Lolland-Falsters Stiftsbog, 1995, side 73-95, ill.

Roskilde Kloster

2009-02-05T09:03:00.002+01:00

På Roskilde Klosters hjemmeside læses om Roskilde Klosters historie

De munkesten, der i 1200-tallet blev anvendt til opførelse af Dominikanernes kloster i Roskilde, danner den dag i dag rammen om Roskilde Kloster, som "genbrugssten". Op til Reformationen i 1536 fungerede det såkaldte Sortebrødrekloster ikke alene som et religiøst centrum, men også som et "værested" for Roskildes befolkning på det lægelige, sociale og uddannelsesmæssige område.

Da Kong Christian III efter Reformationen beordrede samtlige katolske klostre lukket, var også Sortebrødreklostrets tid omme, og det blev nedrevet. Tomten lå øde, indtil lensmanden på Roskildegård, Mogens Goske, i 1565 erhvervede grunden og på denne byggede en mindre herregård med udstrakte jordtilliggender langs Roskilde Fjord. I løbet af de næste 140 år skiftede herregården ejermand flere gange.

I 1699 søgte og modtog to adelige enker Kong Christian V's konfirmation til at købe både herregården og jordene for at stifte et frøkenkloster med det formål at sørge for underhold for adelige damer, der ikke var blevet gift i en passende ung alder.

De to stifterinder var Margrethe Ulfeldt, enke efter søhelten, admiral Niels Juel, samt Berte Skeel, enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz, kendt fra den skånske krig. Alene denne nationalhistoriske baggrund berettiger os til at betragte klosteret, opført i sengotisk stil, som et nationalt klenodie. Hovedbygningen er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. Roskilde Kloster var det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark.

Af økonomiske grunde blev Roskilde Adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager driftsstøtte fra det offentlige. Klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved de månedlige gudstjenester, får ingen økonomisk støtte fra kirkelige myndigheder. Som beboere kan efter ansøgning nu optages kvinder eller mænd - enlige eller ægtepar - som har dansk indfødsret.

Organist Matthison-Hansen

2009-02-04T15:16:00.004+01:00

Hans Matthison-Hansen (1807-1890) var organist ved Roskilde Domkirke. I Roskilde Domsogn 2009 nr. 1 side 16-17 har museumsinspektør Mette Høj skrevet en artikel om ham.

Roskilde tryk

2009-02-04T11:02:00.009+01:00

Hans Barth, der er én af de store bogtrykkere i 1500 tallet, havde en kort overgang sit værksted i Roskilde. Læs en kort tekst om ham her
Her trykte han
Erasmus Rotterodamus: Om Kongers Regimente. Oversat af Povel Eliesen. Roskilde, 1534. 112 blade. Bogen findes nu bl.a. i Det kongelige Bibliotek og i Karen Brahes Bogsamling.
Erasmus Roterodamus: Undervisning til christelig Forening. Oversat af Povel Eliesen. Roskilde, 1534. 34 blade.
Bogen er omtalt hos C.T. Engelstoft: Paulus Eliæ -i: Nyt Historisk Tidsskrift II, pp 515-526.
Pauli Breve paa Latin oversatte af Erasmus Roterodamus. Roskilde, 1534. 121 upaginerede blade.
Uddrag af Lucidarius. Roskilde 1534. 19 blade.
Jan van Campen: Latinsk Paraphrase af Davids Psalmer. Roskilde 1536. 228 blade.
Gulielmus Gnaphæus: Acolastus cum Scholiis Petri Parvi Rosæfontani. Roskilde, 1537.
Om Peder Parvus Rosæfontanus (død 1559), der var født i Roskilde, læses mere i Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, 1887-1905.
Ph. Melanchton: Instructio Visitationis Saxonicæ. Roskilde, 1538. 70 blade.
A. Corvinus' Postil oversat paa Dansk af Petrus Parvus Rosæfontanus. Roskilde, 1539.
Dansk Oversættelse af Kirkeordinantsen. Roskilde, 1539.
Det Ny Testament oversat paa Islandsk af Odder Godskalkson. Roskilde, 1540.
Kilder til ovenstående er Aarsberetninger om Meddelelser fra Det Store Kongelige Bibliothek. Udgivne af Otto Bruun. Andet Bind 1869-1874. (I Stiftsbiblioteket K500).

Statistik

2008-03-25T11:16:00.003+01:00

Roccos casino

Uge 10: Wikipedia

2008-03-03T13:53:00.001+01:00

Ugens opgave giver ikke anledning til større skriverier - men man må overveje det enkle faktum: hvor mange skal der til for at skrive en sandhed?

Turning the pages

2008-02-27T14:51:00.001+01:00

29. januar 2008

2008-01-29T14:28:00.000+01:00

Mp3 afspilleren virker. Lidt drilsk forklaring til download af Mp3. Udvalget ikke imponerende.
Desværre kunne jeg ikke downloade iTunes pga manglende administratorrettigheder.

2008-01-22T15:07:00.001+01:00

2008-01-22T15:04:00.002+01:00

LicensGuide

2008-01-22T14:45:00.001+01:00

LicensGuide
Originally uploaded by eResurser

Mon det lykkes?

Biblioteket i hånden

2008-01-18T10:41:00.000+01:00

Danmarks Biblioteksforening, DBC og Danmarks Biblioteksskole afholdt 17. januar en glimrende og velbesøgt konference om mobiltelefonen og især, hvordan biblioteket kan udnytte den til information, oplysning, markedsføring m.v.
Alle indlæg er lovet lagt ud på Biblioteksskolens hjemmeside. Gå selv ind og kig.
Et udvalg af gode ideer: Silkeborg Biblioteks brug af smstjenester til orientering om arrangementer, børnebiblioteksarrangeenmter osv. er et eksempel til efterfølgelse. Det slog én, at det enkle og simple nogle gange er den vej man skal gå før set fuldendte.
Som Laura Cohen formulerer det i A Librarian's Web 2.0 Manifesto: I will not wait until something is perfect before I release it, and I'll modify it based on user feedback.
Jan Damsgaards indledende oplæg om en teknologi, der søger marked, kan ligeledes sætte mange ting igang. Han er professor i netværksteknologier ved CBS, Handelshøjskolen med det engelskklingende navn. Han mener, at der er kort vej til at mobiltelefonen har gjort adgangen til informationer via nettet så meget lettere, fordi den altid er ved/i hånden. Naturligvis peges der så her også på Web2.0 med låneren som prosumer. Det er altafgørende at benytterne er villige til at give feedbck.

Nu vi er ved Web 2.0: hvordan kan det være at stort set alle danskere siger web to komma nul og skriver web 2.0 (det letter det ikke for dem, der selv vil prøve at finde det).

Herudover spændende og interessant oplæg fra DR's kanalredaktør Johan Winbladh. Erfaringer med SMS blev givet fra Norge (morsomme eksempler) og Silkeborg Bibliotek, og Randers præsenterede deres Podcast. De digitale medier blev præsenteret af Peter Danelund, DBC, samt Fabian Fischer, e-lib og Jesper Holm, DBC. De to sidste indlæg spillede tankevækkende op mod hinanden. Der er grund til at holde meget nøje øje med e-bogsmarkedet (både elektroniske lydbøger og digitaliserede bøger m.v.). Licensproblematikken er ikke afklaret, og der er mange penge gemt i brugerafgifter mv. At brugeren så ikke kan klippe og kliste eller kopiere er det nærmeste, vi endnu er kommet det analoge bibliotek på nettet (bibliotek 0.0)- det virker ganske retro. Det må kunne løses. Brugeren vil kunne sidde lige præcis dér, hvor han pt. har lyst til at arbejde.
Lone Knakkergaard, Vejle, citerede ganske passende i sin opsummering DB's første indsatsområde fra 2006: Biblioteket skal podcastes!.
Nu er der ikke andet at gøre end at gå hjem og gøre ligeså og derefter dele disse podcasts med hinanden og brugerne.

Sjette uge

2008-01-15T12:30:00.000+01:00

I markedsføringsprojektet i Licenser i folkebibliotekerne forsøgte vi at benytte Flickr til alternativ markedsføring, men... ligegyldigt hvad vi gjorde, kunne man ikke søge vores billeder frem. Der var kun tre, så det burde ikke være svært.
Takket være en hjælpsom kollega (LLL) fik vi kontaktet Flickr via boks på Flickr, og nu har de svaret. Når man ser svaret er det hele indlysende -.
Se Sabrinas svar

Re: [Flickr Case 495818] Re: Other Issues
Hello, eResurser!

This is an automatically generated copy of a help case reply:

-------------------------
Hello,

Thank you for contacting Flickr Customer Care.
I apologize for the late reply. In order for your photos to appear in the searches, first you need to upload at least 5 photos. After that minimum has been reached, then it shouldn't take more than a few days until your photos appear in the searches. Remember to add accurate tags and descriptions to your photos, because those are what the search is based on.
As you are just starting to use Flickr, I'd also like to remind you to moderate the content you upload into the appropriate category (safe, moderate, or restricted). You can find more information about safety filters here:
http://www.flickr.com/help/filters/#258
Thank you again for contacting us. If you have any other questions, please feel free to reply to this email.
Regards,
Sabrina
Flickr Customer Care

2007-11-21T14:35:00.000+01:00

-for at forøge massen af indsigter.
Sjællands Stiftsbibliotek

I 1811 besluttede biskop Fr. Münter at oprette et bibliotek for stiftets præster.

17. januar 1812 meddeler Danske Kancelli, at det har foredraget kongen en forestilling fra stiftamtmanden og biskoppen, hvori de ytre at det ville være såre gavnligt om Sjællands Stift kunne komme i besiddelse af et teologisk bibliotek, som årligt skulle forøges og ved cirkulation mellem stiftets præster kunne vedligeholde videnskabeligheds ånd og forøge massen af indsigter.

Forslaget gik endvidere på at købe en bogsamling af rektor J.H. Tauber, Roskilde Katedralskole.

Kongen fandt det meget hensigtssvarende og tillod Roskilde Domkirke at anvende indtil 6000 Rdl. til formålet. Biblioteket skulle forblive domkirkens ejendom og opstilles i dens riddersal. Der skulel skaffes penge til biblioteket ved at hver tiltrædende sognepræst skulle betale 4 Rdl årligt ved landemodet til domprovsten, som var bibliotekets formand.

Velkommen til min blog

2007-11-20T15:03:00.001+01:00

Dette er begyndelsen på 23-ting, og bloggen skal hedde kulturbog. Det kan man så gætte på hvorfor!